Regnskab og revision
For at modtage og beholde tilskud skal foreningerne aflægge et tilskudsregnskab og dokumentere, at tilskuddet er anvendt korrekt i henhold til Folkeoplysningsloven.
Det betyder, at I skal:
- Dokumentere forbrug af lokaletilskud
 - Dokumentere medlemmernes samlede egenbetaling (kontingentindtægter)
 
Indberetning
- Regnskabsperiode: Kalenderår (1. januar – 31. december)
 - Deadline: Senest den 1. april via Foreningsportalen
 - Bestyrelsen skal underskrive en tro- og loveerklæring på, at de har underskrevet et fysisk tilskudsregnskab
 
Regnskabet danner grundlag for den endelige opgørelse – dvs. regulering for mer- eller mindre forbrug.
Hvis jeres udgifter svinger mere end ±10 %, kan I løbende anmode om en regulering ved at kontakte administrationen. Den endelige regulering sker på baggrund af det indsendte regnskab.
Kontrol og bilag
- Hvert år udtages 10 % af foreningerne til kontrol
 - Foreninger udvalgt til kontrol kontaktes direkte af administrationen
 - Bilag kan også indkaldes:
	
- Hvis foreningen er ny og godkendt midt i året
 - Hvis regnskabet viser større afvigelser i forhold til tidligere år
 
 
Revision
Tilskudsregnskabet skal revideres i overensstemmelse med Revisionsinstruks for foreninger.
- Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte, at regnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor
 - Hvis dette er et krav, vil det fremgå tydeligt af tilskudsbevillingen
 
Læs mere Revisionsinstruks for foreninger