Tilsyn
På baggrund af folketingets stramninger af Folkeoplysningsloven den 13. december 2016 er Ringkøbing-Skjern Kommune, blevet pålagt et udvidet tilsyn med foreninger som modtager tilskud efter Folkeoplysningsloven, samt låner eller lejer kommunale lokaler.
Foreninger som bliver udtaget til udvidet tilsyn vil modtage et brev fra administrationen med information om blandt andet aktivitetsbesøg, kontrol af bilag og medlemsoversigt i forhold til foreningens modtagne tilskud på baggrund af Folkeoplysningsloven.
Foreninger skal indsende aktivitetsoversigt over de planlagte hold og aktiviteter i henholdsvis kommunale faciliteter og lokaler hvortil der modtages kommunalt tilskud i en given periode. Aktivitetsbesøg består af et uanmeldt besøg på en eller flere tilfældige aktivitetsdage.
Administrationen foretager stikprøvekontrol. Hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt, kan Kultur- og Fritidsudvalget fratage foreningens støtteberettigelsen for en given periode.