Tilskud til ungdomsklubber
- Ungdomsklubberne skal være for aldersgruppen fra og med 13 og til og med 17 år. Der ydes ikke tilskud til medlemmer der er yngre eller ældre end denne aldersgruppe
- Der skal betales kontingent til ungdomsklubben
- Ungdomsklubberne skal tilbyde sig som værested for de unge og at der skal være tilbud om forskellige klubaktiviteter
- Der skal som minimum altid være en voksen medarbejder over 18 år tilstede i alle åbningstimer
- Der skal som minimum være åbent 1 aften om ugen i minimum 2 timer
- Ungdomsklubberne skal sammen med regnskabsaflæggelsen aflægge beretning om deres aktiviteter
Lønudgifter eller omkostningsgodtgørelse
Der gives ikke tilskud til hverken løn eller omkostningsgodtgørelser
Grundtilskud ved 1 ugentlige åbningsdage kr. 7.500
Grundtilskud ved 2 ugentlige åbningsdage kr.15.000
Grundtilskuddet udbetales i to rater:
- 1. rate i forbindelse med afregning og udbetaling af lokaletilskud
- 2. rate i oktober
Øvrigt tilskud
Ungdomsklubberne kan ansøge om lokaletilskud og modtager aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år på lige fod med øvrige foreninger.
Ungdomsklubberne skal indsende specificeret regnskab for de tilskudsberettigede udgifter inden 1. april for det foregående kalenderår sammen med beretningen om årets aktiviteter.
Endelig afregning vil ske ved regnskabsaflæggelsen.
Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte at udsætte eller afslå at yde tilskud for en nærmere angiven periode, hvis en klub ikke overholder loven eller de kommunale regler, herunder regnskabsaflæggelse.