Børneattester
Ifølge Folkeoplysningslovens §4, stk.4 er det lovpligtigt, at alle foreninger, aftenskoler mm., der modtager tilskud eller får anvist kommunale lokaler og faciliteter har pligt til at indhente børneattester.
Én gang årligt skal alle foreninger som følge heraf underskrive en erklæring om, at der - før ansættelse - indhentes børneattester på trænere, instruktører, holdledere og undervisere, som skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
Erklæringen skal underskrives af de tegningsberettigede i foreningen (læs mere her).
Kommunen skal undlade at yde tilskud og at anvise kommunale faciliteter, hvis foreningen ikke afgiver erklæring om indhentelse af børneattester.
Pligten til at afgive erklæring gælder også, selv om foreningen på tidspunktet for erklæringens afgivelse ikke har ansat eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver ikke har direkte kontakt med børn under 15 år.
Foreningen pålægges dermed ikke en aktuel forpligtelse til at indhente børneattester, men giver en tilkendegivelse af, at der indhentes børneattester i tilfælde af, at foreningen i løbet af året ansætter eller beskæftiger personer med direkte kontakt til unge under 15 år.