Udviklingspuljen for aftenskoleområdet
Udviklingspuljen på aftenskoleområdet er årligt på 10.000 kr.
Hvad kan der søges til?
Puljen kan søges af godkendte foreninger under folkeoplysningslovens kapitel 4 samt af selvorganiserede.
Puljen kan f.eks. anvendes til hjælp til:
• Opstart af nye aktiviteter eller nye foreninger
• Særlige temaer, som aftenskolesamvirket kan udmelde for ét år af gangen.
• Aktiviteter med fokus på særlige målgrupper, f.eks. integration, livsstilsygdomme, handicappede, børn og unge med særlige problemer.
• Nye organisationsformer
For selvorganiserede kan udgift til lokaleleje indgå i ansøgningen. Selvorganiserede, der
modtager tilskud fra udviklingspuljen, er omfattet af de almindelige lokaleanvisningsregler.
Hvordan søges der?
Ansøger skal sende en kort beskrivelse af det, der søges om tilskud til.
Beskrivelsen skal bestå af følgende punkter:
• Formål
• Begrundelse
• Handlingsplan – herunder tidsplan
• Budget
• Finansiering- herunder en beskrivelse af, hvad foreningen selv bidrager med
• Hvordan der skal følges op
• Kontaktperson
Hvornår søges der?
Der kan indsendes ansøgninger 2 gange om året således:
1. februar
1. september
Ansøgningen skal sendes til fritid@rksk.dk
Ansøgningerne behandles af aftenskolesamvirket i løbet af henholdsvis februar og september
måned.
I forbindelse med tilsagnet vil der blive fastsat frister for indsendelse af regnskab og evt. stillet krav om en evaluering.
Hvornår og Hvordan udbetales tilskuddet?
Tilskuddet kan søges udbetalt når projektet er afsluttet.
For at få tilskuddet udbetalt skal der indsendes et regnskab over det projekt eller den aktvitet, der er søgt tilskud til. Regnskabet skal kunne godkendes af administrationen.
Tilskuddet udbetales til ansøgers NEM-konto.