Regnskab
Foreningerne har pligt til at aflægge regnskab for det modtagne tilskud og dokumentere at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med reglerne efter folkeoplysningsloven. Foreningen skal også dokumentere medlemmernes samlede egenbetaling.
Foreningerne skal i forbindelse med regnskabsaflæggelsen redegøre for, at undervisningen, foredrag m. v. har været offentlig tilgængelig. Det kan ske ved indsendelse af program, kopi af annonce eller kopi af opslag på biblioteket.
Sammen med tilskudsregnskabet skal fremsendes en oversigt over gennemførte hold/arrangementer med angivelse af:
1. Fag/emner
2. Antal undervisningstimer pr. hold/emne
3. Antal deltagere på de enkelte kurser/arrangementer
Der skal aflægges særskilt, specificeret regnskab for 10 % puljen og for aktiviteter, der er afviklet under regler for fleksible tilrettelæggelsesformer. Skema findes på foreningsportalens hjemmeside.
Regnskabet for et kalenderår skal indsendes til Kultur, Natur og Fritid senest 31. marts.
Regnskabet skal være underskrevet af hele bestyrelsen.
Regnskabsskema sendes til aftenskolerne i januar måned.
Regnskabet gennemgås administrativt i Kultur, Natur og Fritid og forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget, hvis regnskabet giver anledning til bemærkninger eller